Vine til Winemarket i Ridehuset 02.11 2024
- NV Gonet-Medeville, 1er Cru Tradition, Champagne, Frankrig (normalpris 430,00) 299,00
Cremet og lækker med noter af brioche og ristet brød. Koncentreret, vinøst og karakterfuldt. En elegant Champagne med sin helt egen stil, der er et resultat af Julie og Xavier Gonets-Medevilles erfaring og ambitioner.
- NV Gonet-Medeville 1er Cru Blanc de Noirs, Champagne, Frankrig (normalpris 469,00) 379,00
Gonet-Medevilles claim to fame. Som en kæmpestor, hvid Bourgogne med de fineste, sarte bobler i. Blød, cremet, intens, og med en eftersmag der bare hænger ved.
- 2019 Cantina Di Casteggio, Sangue Di Giuda, Oltrepo Pavese, Italien (normalpris 99,00) 78,00
En af de vel nok mest spændende og anderledes vine fra Italien i mange år. Rød, lækker kirsebærsødme med boblende smag, og bruges i Italien som enten velkomst eller til lette frugttærter.
- 2021 Plaimont, La Cabane du Gascon, Gascogne, Frankrig (normalpris 89,00) 55,00
En vin, der bare eksploderer af hyldeblomst, nyslået græs, pærer og et snært af stikkelsbær. Genial til fisk og skaldyr. Eller til hvis man bare skal have et glas vin, når man kommer hjem klokken fire om eftermiddagen.
- 2022 Domaine la Prade, Pays d'Oc, Frankrig (normalpris 99,00) 75,00
Mersaultdræberen blev den her store Chardonnay kaldt i det franske vinmagasin “La Revue du vin de France”, og jeg kan ikke være mere enig!
- 2021 Casa Santos Lima, Despedida Tinto, Algarve, Portugal (normalpris 89,00) 68,00
Prisvindende vin fra Portugal. Der er solbær, brombær og boysenbær i glasset, så der er tryk på, men det kystnære klima giver også en lækker, frisk syre.Når vi snakker pris i forhold til kvalitet, er det helt unikt.
- 2019 Domaine Godier, Nuits St. Georges " La Charmotte", Bourgogne, Frankrig (normalpris 429,00) 359,00
Lækker Nuits Saint-Georges. Kirsebær, jordbær med god kraft og dybde.
- 2013 Wegner Kleinod Pinot Noir, Pfalz, Tyskland (normalpris 299,00) 250,00
Smager som en +500 kr. Bourgogne. Stilen er sublim og yderst burgunderisk. Moden nu og med alle de røde bær i en herlig smuk opbygning. Smuk syrestruktur, lettere diskret fad.I min bog Tysklands største Pinot Noir nogensinde.