Folkene hos Celler la Montanya er ikke bare skidedygtige til at lave vin. De er også nogle skønne, idealistiske mennesker, der forener nogle meget små, lokale vingårde, der alle følger principperne i Buenas Prácticas Agrícolas (BPA) – en certificering, der sikrerbæredygtighed på både økonomisk, socialt, miljømæssigt og kulturelt plan. De tilhører Slowfood bevægelsen i Valencia og anvender kun druens egen gær, altså det, vi også kalder terroirgær.
Pacito, chocolademageren, har de valgt at kalde vinen, dog uden at den har noget, der minder om chokolade i hverken duft eller smag. Det er ikke så meget, jeg gør i spansk vin da de ofte er for overgjorte. Den her, synes jeg, rammer lige i øjet. 70% Monastrell, 20% Syrah og 10% Giro. En fed vin, der lige skal have noget luft, og så åbner den sig op! Silkeblød med en duft af modne, sorte bær, og nogle sjældnere noter, vi ikke har så tit i Spanien, som karamel, ingefær og ristet brød. Et superspændende glas vin til for eksempel grillet lam, hvis den ikke bare skal drikkes mens du tilbereder det.
Pris
99,00 kr.
Årgang:
Drue:
Land:
Område:
Årgang:
Drue:
Land:
Område: